Nyheder
Brand by Hand har haft stor succes med praktikanter på kontoret i Aarhus, hvor det i størstedelen af tilfældene har resulteret i en fastansættelse efterfølgende. Dette har også været tilfældet for vores seneste praktikant, 24-årige Christian.
Det at have praktikanter ser vi som en stor mulighed for at prøve nye kræfter af og opleve vedkommende som en del af teamet. Det er en stor værdi for os, at vi kan videregive vores kompetencer og lære fra os.
Christian startede i praktik hos os i august 2017, han har lige afleveret sin bachelor i webudvikling og er nu blevet fastansat som webudvikler hos Brand by Hand. Vi har lavet et interview med ham om, hvordan et praktikforløb hos os foregår.
Hvor hørte du om Brand by Hand, og hvordan kom praktikpladsen i hus?
“Jeg var til samtale hos en anden virksomhed, der også har holdt til i Studentervæksthuset ligesom Brand by Hand, der dog allerede havde en praktikant med nogenlunde de samme færdigheder som mig og havde ikke behov for to med samme færdigheder. Men efter et opslag i Studentervæksthusets interne Facebook-gruppe, kontaktede Brand by Hand mig, hvorefter jeg var til samtale ved Ebbe og derefter kom praktikken i hus”.
Hvor længe var du i praktik?
“Praktikken varede 10 uger og blev efterfulgt af en bacheloropgave. Det er meget normalt, at man laver sin bachelor ved den virksomhed, man er i praktik hos. Så det var meget naturligt, at skulle skrive om mit arbejde her hos Brand by Hand”.
Hvad indebærer dit arbejde som webudvikler hos Brand by Hand?
“Jeg programmerer hjemmesider med alt, hvad der hører til. Programmeringen foregår ud fra et design, som grafikerne laver og mit arbejde indebærer alt, hvad siden består af. De ting jeg har lært her om WordPress og PHP ligger ud over mit studie og har i den grad givet mig nye kompetencer”.
“Det er et ungt team, hvor der er mulighed for at være med til at skabe og udvikle projekter og få nye kompetencer”.
Hvordan har du udviklet dig fagligt i din tid som praktikant?
“PHP og WordPress var som sagt nyt for mig, det har jeg lært helt fra bunden af og nu er blevet skarp i. Derudover er der selvfølgelig ting, jeg har haft kendskab til i forvejen og har fået finpudset. Det har været rart med en blanding af noget nyt og noget, jeg kendte i forvejen. Og jeg glæder mig til at komme i gang med nogle nye projekter”.
Hvad synes du kendetegner Brand by Hand som virksomhed?
“Som team er det meget ungt på kontoret – men på den gode måde!
På det professionelle plan er de løsninger, vi tilbyder meget mere brugervenlige, end jeg tidligere har oplevet gennem min studietid. Det har været fedt at mærke, at vi gør noget, der skiller sig ud og skaber tilfredse kunder”.
Vi er altid åbne for nye ansatte og praktikanter, så hvis Brand by Hand lyder som et sted for dig, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Vi har brug for dine oplysninger, for at kunne hjælpe dig.
"*" indicates required fields